OM ZENDOO

Zendoo – en systue der tager et stort socialt ansvar

Zendoo er en lille kreativ og hyggelig systue -placeret i hjertet af Kolding

 

 

Zendoo er en socialøkonomisk systue placeret i hjertet af Kolding. Vi bestræber os på at skabe en bedre tilværelse og et kreativt frirum for vores borgere, som har brug for redskaber og input for at blive klar til arbejdsmarkedet. Det gør vi bl.a. ved at tilbyde helhedsorienterede forløb, der tilstræber en faglig såvel som personlig progression.

Alle vores produkter er designet af designere fra Kolding Designskole og af vores fantastiske medarbejdere.

De produceres derefter lokalt i vores systue, hvor det er medarbejderen selv, der udvælger de enkelte materialer og er ansvarlig for udtrykket af egne produkter.

Med hver af vores tasker følger historien på lige præcis den medarbejder, der har syet netop din taske. Det vælger vi at gøre, fordi det er vigtigt for os, at du som køber af vores produkt ved, hvor stor en forskel du gør når du støtter Zendoo.

 

Helhedsorienterede forløb

Som en del af vores produktlinje tilbyder vi også borgere med ‘kant’ at komme i vores virksomhed og gennemgå et helhedsorienteret forløb, der både sigter faglig såvel som personlig progression.

Det betyder konkret, at vi løbende eller efter behov, afholder samtaler med hver enkelt, hvor vi taler om vedkommendes faglige og personlige mål, som herefter forsøges inkorporeret i den praktiske hverdag i virksomheden.

Det betyder også, at vi hos Zendoo metodemæssigt bl.a. arbejder vi ud fra psykologens Aaron Antonovskys teori om oplevelsen af sammenhæng, hvor håndterbarhed, begribelighed og meningsfuldhed, er de 3 centrale komponenter der gør sig gældende når man ønsker at arbejde med øget mestringsevner for eget liv.

Forløb via det lokale jobcenter: Vi tilbyder helhedsorienterede forløb  i vores hyggelige systue i hjertet af Kolding til jobcentre i trekantsområdet. Forløbene er bygget op omkring bl.a. coaching, vejledning og praktisk arbejdstræning. I fællesskab med vores vifte af sparringspartnere skaber vi muligheder for den enkelte for at kunne træde videre frem mod drømmejobbet.

Tag endelig kontakt og hør om vi har ledige pladser, hvis du eller jeres borgere har lyst til at være en del af en kreativ arbejdsplads.

Foredrag

Hos Zendoo vil vi rigtig gerne komme ud og fortælle mere, om hvad vi gør som er særligt, vores socialøkonomiske vision, hvilke skæbner og udfordringer vi møder samt iværkstætteri – kontakt os for booking af et foredrag om et af disse emner.

Kontakt:

zendoo@outlook.dk

Eller

Ring til Maria på telefonnummer: 26798705 eller Sanne på 61316033

Følg os også på Facebook og instagram